www.lisegiodesen.dk © 2012 

 

 

Fotografiets forunderlige verden

Emner her handler om sort-hvide billeder, analog fotografi, fotografi som kunstart, Art Photography, fotosafari i USA, berømte californiske fotografer som Ansel Adams og Brett Weston  med flere.

                                    Copyright: Lise Giødesen

 

 

    

                          

 

 

Billedgalleri og diasshow

1.  Sort hvide billeder klik :     

2.  Danmark i farver  klik: 

          se vejledning herunder          

 

Vejledning i at åbne billederne:

1. Klik på "Klik" ud for sort-hvide eller farvebilleder herover.

2. Klik på Lise Giodesen i den lille skrift.

3. Billeder til venstre kan åbnes og senere billedrækken i bunden.

    Diasshow: klik på det store billede til højre og ikon i højre hjørne.

                               God fornøjelse

 

 

Lises fotografiske oplevelser

 

Barn- og undgdom
Som barn og ung var det sjovt at eksperimentere med sort-hvide billeder i 6x9 cm., 
dobbelteksponere til spøgelsesbilleder, fotografere motiver i fuldmåne og ellers lave kontaktbilleder på fotopapir fra negativ i det mørkelagte badeværelse.
Utålmodig banken på døren af trængende familiemedlemmer var irriterende for den arbejdende kunstner.
Med de senere apparater i 24x36 cm. med film, der skulle fremkaldes hos fotohandlere, blev det mest til registrering af livet omkring mig og ikke længere fotoarbejde hjemme.

 

Californien
Glæden ved at fotografere tog jeg med mig, da jeg flyttede til Californien, hvor mange nye og spændende oplevelser kom i kameraet, bl.a. sporvognsture i San Franciscos stejle gader, skiture, vandski, flyveture, og så var der kanoturen, hvor jeg fik superbilleder, men havde glemt at få film i kameraet.

Jeg fik mit drømmejob som ergoterapeut på Stanford Børnehospital med spændende og givende arbejde med børn. Mit arbejdsområde blev senere udvidet til også at være hospitalsfotograf, men det var oftest en trist opgave at fotografere og filme syge børn. Efter endt arbejdsperiode på børnehospitalet kastede jeg mig ud i de kreative aktiviteter.

 

Fotokurser
Jeg syntes selv, at jeg allerede var en god fotograf, men den opfattelse blev hurtigt revideret, da jeg meldte mig til en serie fotokurser på Foothill College nær Stanford.

 

Her startede vi helt forfra. Jeg var noget forundret over vores første opgave:at skulle fotografere med en skotøjsæske! Det kaldes et PIN HOLE CAMERA.
I den aflange æske blev fotopapiret anbragt i den ene ende,og i den modsatte ende var det lille hul med en knappenål i. Ved at fjerne knappenålen nogle sekunder blev fotopapiret eksponeret. Billedet blev en slags negativ, der i mørkekammeret skulle vendes til positiv. Det krævede meget tålmodighed og mange forsøg at fotografere på den måde. Billederne blev sjældent skarpe, men havde kreative muligheder. Disse Pinhole billeder er en kunstart som stadig er aktuel i dag.

 

På fotokurset spirede min forståelse for fotografiet som kunstart.
En dag så jeg et opslag om en workshop i Carmel med undervisning af flere af de berømte fotografer, jeg netop havde lært om på kurset.
Hvilken chance at kunne deltage der. Jeg var usikker på, om det kunne lykkes mig, men med lidt ekstra jobs faldt økonomien på plads og jeg tilmeldte mig.

 

Easter workshop i Carmel 1972
På fotocenteret Friends of Photography i Carmel bestod undervisningen både i teori og  praksis med fotografering ude sammen med berømte fotografer, Ansel Adams, Brett Weston, Wynn Bulloc med flere.
Mange af disse fotografer yndede at finde deres motiver på den lille halvø Point Lobos. Imponerende at se Brett Weston stå der med sit store kamera, et View Camera på stativ og kreere de store negativ plader.

Min uge med disse fotografer resulterede i, at både Ansel Adams og Brett Weston blev mine gode venner, som jeg fik glæde af resten af min tid i Californien.
Brett inviterede mig desuden med på en spændende fotosafari i det sydvestlige USA. Herom senere.

 

Ansel Adams (1902-1985 ) se link: http://da.wikipedia.org/wiki/Ansel_Adams

Brett Weston (1911-1993) se link: http://en.wikipedia.org/wiki/Brett_Weston             

 

 

.    

           Ansel Adams underviser.               Ansel Adams i sit mørkekammer.

 

 

Brett Weston med sit View Camera og i sit hjem med galleri 1972

 

 

Foto safari til det sydvestlige USA. 

 

 

Som kortet viser, gik turen gennem Californien, Arizona, Colorado, New Mexico, Utah og Nevada.
Sammen med Brett Weston og hans to gode fotovenner Don og Estellle Ross foregik rejsen i autocampere, så vi altid var helt uafhængige af logi.
Men overnatning foregik ofte i meget øde områder. Det indebar mange overraskelser
som at nyde et bad i en lille varm kilde med angreb af voldsom sandstorm få sekunder senere eller morgenfrisk tandbørstning udendørs med uventet øjenkontakt til en bjørn.

 

 

Hyggeligt måltid og herligt bad i Warm Springs in Salina Valley dessert, men 

                             4 sekunder senere voldsom sandstorm.

                               

                               

            Camping i regn og sandstorm en anden dag, men klimaet blev bedre.

 

Motiverne vi søgte til vore billeder var ikke kun landskaber og udsigter, men også  naturens abstrakte detaljer. Billederne viser mange nuancer inden for den sort/hvide skala, som stimulerer stemninger, der ikke ville kunne opleves på samme måde i farver. At benytte motivet uden at manipulere kaldes Straigth Photography,

som var den mest ærlige måde at skabe billeder på dengang.

 

 

  

Brett i aktion med sit View Camera.           3 fotografer om 1 klippevæg.

 

    

Lise i aktion .                             Resultat fra klippevæggen.

 

 

View Camera foreviger motiver i Taos Pueblo, New Mexico.

 

Om Brett Weston
Brett underviste også på de kendte Ansel Adams workshops i Yosemite National Park,

hvor jeg også var heldig at blive inviteret med.
Jeg boede en kort periode hos Brett i Carmel, inden jeg vendte hjem til Danmark.
 

     

Brett Weston i sit hjem.                                  De tre Weston brødre: Brett, Cole og Neil

 

                                          

Mine billeder fra fotosafarien printede jeg i Bretts mørkekammer.

Den billedsamling blev både min eksamensopgave på Foothill Collge og

senere vist på udstillinger i Danmark. I 1972 var fotografiet endnu ikke accepteret som en kunstart i Danmark, og det var ikke engang muligt for mig at organisere en udstilling for Brett i København.

 

    

Ansel, Lise og Brett.                 Eneste fotografi jeg ejer,som er taget af Ansel Adams.

                                                               Et Polaroid som han også arbejde med.

 

     

Jeg genså Ansel Adams ved flere lejligheder i Carmel, hvor han boede

samt i Yosemite.

 

                                                             

Brett forlod sit hus i bakkernes kolde tåge i Carmel, som blev udskiftet med Hawaii, hvor han endte sine dage i 1993.
Han brændte forinden alle sine negativer, som han ikke ønskede andre skulle printe fra.

 

 

 

Mine fotografiske minder fra Californien

resulterede i en fotoudstilling

hos Galleri Asbæks: Galleri Pilou i 1990.

Det var endda inden, at fotografiet generelt blev accepteret som 

kunstart.

 

 

 

 

Tekst om udstillingen:

 

 

 

 

 

Følgende udstillinger:

Det kongelige Bibliotek, Det danske Filminstitut,

WHO, og diverse banker.

 

Slut på fotoberetning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

              

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit første møde med

Ansel Adams.